5.1 Spændingsfeltet mellem asylpolitik og uddannelsesret
Spændingsfeltet mellem asylretlige restriktioner og uddannelsesinstitutioners autonomi synliggør en grundlæggende normativ konflikt i det europæiske videnslandskab. Mens internationale konventioner formelt anerkender uddannelse som en universel ret, viser den institutionelle virkelighed, at asylansøgere systematisk placeres i en undtagelsestilstand, hvor adgang til videregående uddannelse forhindres af administrative formaliteter og manglende finansieringsmuligheder [6]. Forskningen peger på, at denne udelukkelse ikke blot forringer den enkelte asylansøgers fremtidsudsigter, men tillige modarbejder akademiske institutioners samfundsmæssige forpligtelse til vidensdeling og inklusion [4]. Universiteterne befinder sig herved i et dilemma mellem at overholde restriktive nationale opholdsregler og at agere proaktivt til fordel for fordrevne studerende [3]. En væsentlig begrænsning i den nuværende litteratur er imidlertid den ensidige vægtning af flygtninges formelle integration frem for asylansøgeres midlertidige retsstilling. Denne forskningsmæssige kløft vanskeliggør udformningen af holdbare overgangsordninger, der tager højde for asylsagsbehandlingens uforudsigelige varighed, og kalder på en mere nuanceret retspolitisk ramme for tertiær uddannelse.