2.2 Energi- og belastningsstyring via distribuerede multi-agentsystemer
Valget af systemarkitektur i et pilotprojekt for campusmikronet forudsætter en nøje afvejning mellem teknisk robusthed og fleksibilitet i belastningsstyringen. Erfaringer fra pilotprojekter med lavspændingsjævnstrømsnet peger på, at direkte sammenkobling af lokale solcelleanlæg og batterilagre reducerer konverteringstab markant sammenlignet med traditionelle vekselstrømsløsninger [1]. For at opnå en pålidelig drift i et komplekst bygningsmiljø er det dog utilstrækkeligt udelukkende at optimere de fysiske komponenter. En modulær softwarearkitektur baseret på multi-agent systemer gør det muligt at uddelegere kontrolfunktioner til lokale noder, hvilket sikrer kontinuerlig drift, selv hvis enkelte bygningsafsnit afbrydes [6]. Ved at kombinere decentral intelligens med en central overvågningsramme kan campusdriften prioritere kritiske forskningsfaciliteter under uregelmæssigheder i forsyningen. Kriterierne for valg af styringskoncept bør derfor prioritere interoperabilitet og åbne protokoller for at muliggøre fremtidig integration af yderligere produktionsenheder uden behov for en komplet omstrukturering af infrastrukturen.