3.2 Datahåndtering i kvalitative og ikke-datadrevne fagfelter
Anvendelsen af databeskyttelsesforordningens retlige rammer i akademisk forskning aktualiserer en grundlæggende konflikt mellem idealet om åben videnskab og beskyttelsen af personoplysninger. I humanistiske fag og samfundsvidenskabelige discipliner, som ofte opererer med kvalitative og kontekstafhængige kildematerialer, skaber kravet om dataminimering og anonymisering metodiske barrierer for forskningsprocessen. Etableringen af en hensigtsmæssig forskningskultur forudsætter derfor, at åben forskningspraksis integreres direkte i fagmiljøernes konkrete arbejdsgange frem for at fungere som en ekstern bureaukratisk hindring (Data? Åpen forskningspraksis for ikke-datadrevne fagfelt, 2022). Når kvalitative datasæt indeholder identificerbare personhenførbare oplysninger, fordrer det juridiske rammegrundlag en nøje afvejning, hvor forskningsdata håndteres efter princippet om at være så åbne som muligt, men så lukkede som nødvendigt (Hvordan kan åpen forskning lede til åpen utdanning? Og omvendt?, 2024). Denne spænding forstærkes, når forskningsprojekter kombinerer personoplysninger med eksternt beskyttet kildemateriale, hvilket udfordrer principperne om fri datatilgængelighed og reproducerbarhed. Som analysen af ophavsretligt beskyttet materiale i åben forskning viser, opstår der komplekse restriktioner, når tredjepartsrettigheder begrænser delingen af empirisk materiale (Utfordringer ved forskning på opphavsrettsbeskyttet materiale og åpen forskning., 2020). Ved at anvende den retlige regulering som et dynamisk styringsværktøj frem for en uoverstigelig barriere kan forskningsinstitutioner etablere klare protokoller for datadeling. Dette muliggør, at kvalitative forskere overholder GDPR-kravene gennem adgangsbegrænsede repositories, kryptering og kontrolleret datadeling uden at gå på kompromis med videnskabelig gennemsigtighed eller akademisk frihed. Dermed bliver den praktiske efterlevelse af databeskyttelsesretten en integreret dimension af den metodiske stringens i moderne forskningsprojekter.